SCHNEIDER
SLÆGTSFORMIDLING / Tirsdag - 12 Marts 2019     A+ | a-

Kgl. skuespiller, den voldtægtsdømte og digteren

Vi skal tilbage til dengang Frederik 6. (1768-1839) regerede Danmark fra 1808-1839. Han var i spidsen for gennemførelse af landboreformerne og staunsbåndets ophævelse samt landsbyernes udskiftning. Det var i 1814 at han stod for folkeskolens indførelse og at jøderne fik deres fulde borgerrettigheder.

Året er 1808 da slagtemester Christian Ludvig Schneider (1785-1857) gifter sig med Johanne Marie Møller (1786-1850). I 1809 blev de forældre til Johan Ludvig Schneider (1809-1870). Johan var den første i en børneflok af 8, som blev født på Vesterbro på Frederiksberg i København. På dette tidspunkt vidste Christian og Johanne ikke at de ville for visse udfordringer med nogle af deres sønner. 

Selvom det var oplagt at Johan skulle blive slagter, som faderen og flere af hans brødre, valgte han en anden karriere, nemlig teatret.

Johan giftede sig i 1840 med Laura Helene Meden (1809-1883), der var født ved Brede ved Kongens Lyngby. De fik pigerne Maria Schneider (1841-?) og Anna Schneider (1843-?). 
​Johan sik sin debut som skuespiller den 15. oktober 1832 i rollen som Ferrand i "Slottet i Montenero". I en avisnotits ved hans død står der at det var i hans 21. år at han kom til skuepladsen, hvilket vil sige i 1830. I juli 1838 blev han kgl. skuespiler. På grund af et apoplektisk anfald måtte han søge om sin afsked fra teatret i begyndelsen af juni 1869. Denne fik han i nåde og med pension fra udgangen af det indeværende teaterår. Han døde den 31. december 1870. Ud over at være skuespiller var han også regisør ved teatret og havde derfor en vis magt. Han var på ingen måde nogen stor skuespiller, og de helt store ledende roller blev ham ikke tildelt. Han blev dog flittigt benyttet som skuespiller og sanger.
Ifølge "Den danske skueplads' historie fra dens oprindelse i 1722 til 1900" af Elith Reumert havde Johan en kraftig basstemme men dens klang og benyttelse savnede kultur der ellers prægede hans menneskelige personlighed. Hans skikkelse gjorde at han ikke kunne anvendes til de finere roller, men blev hovedsaligt brugt i det komiske repertoire, hvor han præsterede virkelig god kunst både i skuespil og syngestykker.

I sin karriere kom han også rundt i landet med teatret, hvilket man kan se i de gamle aviser på Det kgl. Biblioteks hjemmeside Mediestream.

Johan var 12 år da hans lillebror Frederik Ferdinand Schneider (1821-1867) blev født. Frederik var den femte i børneflokken og han blev slagtersvend. Senere i livet var Frederik arbejdsmand og kuldrager og ved hans første kones død står at han var værtshusholder, hvilket ikke er bekræftet. 
I begyndelsen af 1840'erne var der en del utryghed og uroligheder på Vesterbro og Frederik var en af gerningsmændene. I 1842/1843 blev han dømt for voldtægt af en 15-årig pige. Han blev dømt til at skulle miste livet.
I aviserne i april 1843 blev der skrevet at han havde hængt sig i arresten i København. Dette viste sig blot at være rygter.
Der gik også rygter om at en af Frederik og Johans brødre var indvolveret i en voldssag i denne periode. Det var et medlem af det gauthiserske beriderselskab der var blevet banket, så han lå død på stedet. Den omtalte slagsbror var også slagtersvend og efter overfaldet skulle han være flygtet til Sverige. Imidlertid var franskmanden kommet til sig selv igen.
I samme anledning fortælles det at der er en tredje søn der også har forårsaget forældrene megen sorg. Det er ikke lykkedes mig at finde mere om disse to brødre.

Frederik blev benådet af kongen, som på denne tid var Christian 8. der regerede. Frederik kom til at afsone sin straf i Møns tugthus i Stege. Her ankom han i maj 1843 og blev løsladt i maj 1847. Oprindeligt fik han otte år. Han tog tilbage til København, hvor han i 1855 giftede sig med Elisabeth Bøttger (1826-1864) og de fik ingen børn. 2 år efter Elisabeths død giftede Frederiks sig igen med den 17 år yngre Augusta Mathilde Wolter (1838-1902). I oktober 1859 blev Augusta tugthusfange i Baadsmandsstræde tugthus i Christianshavn. Hun fik et år for tyveri.

Frederik og Augusta nåede at være gift i et år. Et ægteskab uden børn, men efter Frederiks død adopterede Augusta 2 børn, som bar efternavnet Schneider videre. Helfrida Christine Schneider f. Møller (1873-1911) og Marinus Sophus Martin Schneider f. Lund (1884-1910). 

Helfrida blev gift og boede i en periode i Sverige. Hun fik flere børn. En af de sidst mænd Helfrida boede sammen med i København var skomager Holtz. Helfrida fik en trist skæbne, for hun hængte sig pga. fortvivlede familieforhold.
Marinus var en lovende digter og forfatter. Først var han boghandlermedhjælper og siden arbejdede han som journalist ved Aarhus Stiftstidende. Ca. et år før sin død udgave han digtsamlingen "Foraar mellem mure". Han døde blot 25 år gammel efter et længere sygdomsforløb af tuberkulose. Ca. 7 år efter hans død blev der udgivet digtsamlingen "Efterladte digte", som blev trykt i 350 nummerede eksemplarer i 1917.
Ingen kommentar postet...
Skriv en kommentar
* Gentag koden
Very catpcha image
* - Påkrævende felter
Ældste poster Hjem Nyeste poster
Top