ARVEN EFTER ADAM FRIDERICH LANDER
SLÆGTEN / Onsdag - 13 Juni 2018     A+ | a-

Der er ingen forbindelse mellem forhenværende straffet fabriksmester og nålemager i Horsens statsfængsel, balletmester, operasangere og mig. Og dog. Den biologiske forbindelse udebliver, men forbindelsen er der langt ude i form af ægteskab og mulig adoption.

Al information om billedmateriale findes nederst på siden.


Mine aner har jeg næsten styr på. Jeg var barn i 1981 da giftede min farmor Anna Kristine Olsen født Jørgensen (1902-1982) sig for anden gang med Bent Bentsen (1903-1993) og ham vidste jeg stort set intet om. Jeg var klar over hans fødsel- og dødsdag, samt at han kom fra Jylland.

Et minde fra min barndom er at vi besøger Bent i hans hus i Hedensted. Huset findes stadig på Horsensvej, hvor jeg fandt det i sommeren 2017. Det var på dette tidspunkt at jeg besluttede mig for at forske i Bents aner. At jeg skulle komme vidt omkring, faktisk på afveje, havde jeg ingen idé om. Jeg stødte på et spændende navn, som førte mig rundt i Danmark, og jeg stødte ind i flere spændende personligheder.

Da jeg kendte til Bents fødsel- og dødsdag skrev jeg til kirkekontoret i Hedensted. Der gik ikke mange dage før jeg havde et pænt svar, at han var født i Stenderup sogn, Vejle amt. Nu var det hurtigt at komme i gang. Der gik ikke længe før jeg havde fundet Bents fødsel, hans forældre og søskende. Bent voksede op blandt 6 søstre og han var nummer 5 i børneflokken. Den yngste var Klara Bentsen (1914-), det var ved hendes vielse og mands navn at min interesse blev vækket.

Før vi begynder på den del vil jeg afslutte beretningen om Bent. Bent var 42 år og hans første hustru Kirstine Jensen (1897-1980?) var 49 år da de blev gift i Hedensted kirke i 1946. De fik ingen børn og årsagen skyldes nok at de blev gift i så sen alder. Kirstine døde omkring 1979-1980, knap 2 år før Bent giftede sig med min farmor i 1981 i Bringstrup kirke, Sorø amt nær Ringsted. Min farmor fik en hjerneblødning dagen efter brylluppet og døde blot 102 dag efter, i en alder af 79 år. Bent boede i Hedensted indtil han døde i 1993 i en alder af 89.

Tilbage til Bents lillesøster Klara, som giftede sig med Kaj Hilmer Lander (1910-) i 1938 i Ørum kirke. Kaj var født Kaj Hilmer Lindstrøm i København af Anna Christine Alfrida Lindstrøm (1891-) og udlagt barnefader var Anton Vilhelm Christensen. Anna gifter sig med Axel Christian Reinhold Lander (1879-1928). I følge kirkebogen er det den 8. september 1917 at Kaj får ændret efternavnet til Lander, han er dermed ikke genetisk efterkommer af Lander, med mindre at den udlagte barnefader ikke er korrekt. Ved fødslen under faddernes navne står Tapetserer Axel Lander, Rørholmsgade 19. Axel Lander og Anna Lindstrøm kendte hinanden ved Kajs dåb. Om Kaj blev adopteret af Axel har jeg ikke fået bekræftet. Det var efternavnet Lander der vakte min interesse og min søgen gik i gang. Min underbevidsthed sagde mig at det navn var noget særligt. Jeg måtte bare undersøge sagen nærmere.

Først fandt jeg at Axel Christian Reinhold Lander var søn af Philip Adolph Julius Lander (1840-1908). Philip blev født i Roskilde og blev gift i 1864 med Ane Kirstine Frederikke Løie (1840-1868), som var født i Sakskøbing. De fik to børn hvoraf det første barn døde kort efter fødslen i 1865. Ane døde af tuberkulose i 1868 og Philip giftede sig samme år i Nykøbing Falster med Eline Marie Caroline Bergstrøm (1837-). De tog til København og flyttede angiveligt til Horsens i slutningen af 1870 og boede der til deres død. Philip og Eline fik 6 børn. Philip var uddannet nålemager og han arbejdede ved Horsens Statsfængsel som værkfører. I 1883 blev Philip dømt for at have været aktiv medvirkende i udsmugling af forarbejdede varer fra tugthusets værksteder, og indsmugling af snaps til fanger, som stjal fra værkstederne. I et af rets dokumenterne står at han smuglede flæsk, sæbe og trøjer. Han var blot en biperson i den store sag, men fik dog 8 måneder i skyggen. Philip afsonede ikke sin straf i Horsens. Hvor han gjorde er ikke lykkedes mig at finde.

Jeg fandt frem til via kirkebøgerne og folketællingerne at jeg ikke kunne komme længere tilbage end til Adam Friderich Lander (1758-1832), som var født i Tyskland (angiveligt Kassel ifølge Johannes Oderwald-Lander) og døde i Tårnby ved København. Adam var farfar til før omtalte Philip og han var kommet til Danmark og giftede sig i 1789 i København med Anne Kristine Axelsdatter (1767-1840). De fik 7 børn sammen.

Da jeg søgte på efternavnet Lander i Politiets Registerblade kom der 71 navne frem. Jeg besluttede at finde deres slægtsmæssige forbindelse til Adam. En opgave der viste sig at være mere omfangsrig end jeg havde regnet med.

Det var først langt inde i processen at jeg fandt bogen ”Slægten Lander i Danmark” af Johannes Peter Arent Jess Lander. Bogen fortæller i fine træk Adams efterkommere i Danmark frem til ca. 1915, dog med nogle fejl og mangler. Jeg fik hurtigt registreret de manglende personer i mit register og min søgen kunne begynde på ny. Nu var der rigtig mange huller, som skulle udfyldes.

Jeg ville være grundig. Som udgangspunkt skulle jeg finde efterkommeres fødsel og evt. død hvis det var muligt, samt deres vielse og børn, samt ægtefællens fødsel, død og forældre.

Min stædighed har ført mig vidt omkring, dog mest via internettet. Jeg har benyttet: Folketællinger, Kirkebøger, Lysningsprotokoller, Begravelsesprotokoller, Politiets Registerblade, Vejvisere, Telefonbøger, Familysearch.org, ddd.dda.dk, sa.dk, mediestream (statsbiblioteket.dk) og andre relevante hjemmesider samt hvad Google kunne levere. Jeg har tillige fået lidt hjælp fra Forum på Slægt og Data og en speciel tak til Gitte Johansen, for hendes uvurderlige hjælp.

Hjemme er jeg blevet spurgt om hvorfor jeg gider bruge al den tid på en anden familie end min egen. Det korte svar lyder: Når noget er så spændende kan jeg slet ikke lade være. Det er som at lægge et puslespil på 20.000 brikker, hvor der hele tiden er en ny brik der skal finde sin rette plads.

I slut maj 2018 har jeg fundet 476 efterkommere af Adam F. Lander og hustru.

Herunder vil jeg nævne nogle af de specielle personer jeg er stødt på. Personer som enten er direkte efterkommer af Adam Friderich Lander. Som har giftet sig ind i familien eller er blevet adopteret.
Du vil kunne finde flere informationer om Adam F. Landers efterkommere på min hjemmeside.

Jeg fortsætter min søgen og er meget interesseret i informationer om og af efterkommere. Jeg deler gerne de informationer jeg har fundet med interesserede på ovennævnte hjemmeside. Kom i kontakt med mig via kommentarfeltet.
Johannes Nicolai Heinrich Oderwald-Lander (1855-1932) Oldebarn af Adam F. Lander
Johannes var nr. fire i en børneflok ud af ni. Han var født med efternavnet Lander. Ifølge kirkebogen fik han kgl. bevilling i 1914 til at ændre efternavnet til Oderwald-Lander. Oderwald-Lander er en sammenkobling af hans forældres efternavne; moderens Oderwald og faderens Lander.
Johannes var stabssergent og siden forfatter. Johannes giftede sig i 1882 med Anna Frederikke Pedersen (1859-1931). De fik 4 børn sammen: Georg, Hans Aage, Karen og Ernst. Johannes og Anna flyttede fra hinanden i 1912 og bliver siden skilt. I 1914 flyttede Anna til Tyskland med datteren hvor hun boede i 3 år. Johannes fik endnu et barn i 1916 med Helga Helene Vilhelmine Arge (1884-): Minna.

I sit forfatterskab har Johannes udgivet under forskellige navne. Han har udgivet flere noveller, som også har været trykt i diverse aviser som føljeton:
  • Fra den franske Grændse. To fortællinger: Kunsnerliv; Skiferdækkeren (1890)
  • Hjertekilden. En fortælling (1892)
  • Paa Efteraarsmanøvre. En fortælling (1896)
Johannes har skrevet en del for aviser f.eks. Slagels-Posten / Sorø Amts Dagblad (kilde):
  • En julefortælling    (22-23/12 1913)    [Johannes Oderwald]
  • Småtræk fra fronten: Dingo    (4/5 1916)    [H. Oderwald-Lander]
  • Max Bernhard. En rejseerindring    (3-4/7 1917)    [H. Oderwald-Lander]
  • En julefortælling    (19/11 1917)    [Heinrich Oderwald-Lander]
  • Glædeligt nytår    (31/12 1917)    [Heinrich Oderwald-Lander]
  • Lille Balborg. Skitse    (8/1 1918)    [Heinrich Oderwald-Lander]
  • Neferl. En rejseerindring    (8/1 1918)    [Heinrich Oderwald-Lander]
  • Løftet. Skitse    (28/1 1918)    [Heinrich Oderwald-Lander]
  • Peter Seenstrøm. Skitse    (31/1 1918)    [Heinrich Oderwald-Lander]
  • Det rette svar    (30/7 1918)    [Heinrich Oderwald-Lander]
  • På gule ærter. Humoreske    (6/8 1918)    [Heinrich Oderwald-Lander]
Han har også skrevet flere sange og melodier. Ingen af disse sange er i dag kendt eller bliver brugt. Og det er ikke mig bekendt at der nogen af disse der er indspillet.. 
  • Det Røvede Kys
  • Mit kære Kjøbenhavn (1908)
  • Jeg vil bære dig paa Hænder
  • Strolling through the pine = Kærlighed i Maj
  • Kære Hjemland
  • Der toner saa sælsom en klang
  • De bævende Strænge (1915) [Synges af Aage Oderwald-Lander i Tivoli]
  • Hvis Ikke Dine Øjne Var Saa Dybe og Blaa (1915) [Aage Oderwald-Landers repertoire]
  • Det er Danmark: Sang for den danske Flyver: indlagt i Scala Revyen "Guldregn" (1916)
Sangen "Mit kære Kjøbenhavn" er en patriotisk fædrelands/Københavner sang, som blev udgivet af Wilhelm Hansens Musikhandel. Teksten lyder sådan:
To Venner mødtes i fremmed Stad,
langt sønden for Danmarks Strande.
"Vi følges ", råbte den ene glad,
"på Rejser i fjerne Lande".
"Nej bed mig ikke", var Vennens Svar,
"blandt skønne Egne på Jorden
i År og Dage jeg vandrer har,
nu længes jeg hjem til Norden.
 
Nu længes jeg at gense mit kære Kjøbenhavn,
Langelinje ved det blånende Sund,
en Bøgegren jeg længes at kryste i min Favn,
der, hvor Skoven står på Anemoners Bund,
- fra Bugten ved Rivoli
jeg drømte om Tivoli,
mens Rådhustårnets Klokkeklang
for Øret sang.
 
Drog end vi danske så viden Vej
på Rejser i fjerne Lande,
det danske Blod sig fornægter ej,
det lokker mod Hjemlands Strande.
I Danskens Øre det danske Sprog
har Klang som fejrest i Norden,
i danske Hjerter er Dannebrog
det smukkeste Flag på Jorden.
 
Og derfor vil jeg hjem til mit kære Kjøbenhavn,
Langelinje ved det blånende Sund,
en Bøgegren jeg længes at kryste i min Favn,
der, hvor Skoven står på Anemoners Bund,
- bag Havet og Klittens Sand
mig vinker det gamle Land,
til Byen med det Stolte Navn,
mit Kjøbenhavn.

Georg Christian Nicolai Heinrich Lander (1883-1883) døde blot 2½ måneder efter fødslen.

Hans Aage Oderwald-Lander (1884-1946) var maskinlærling, sanger, operasanger, skuespiller, direktør og forretningsfører.
I 1915 blev Hans Aage gift i København med Solveig Bergliot Bang Edemann (1898-1970) født i Helsingborg, Sverige. Solveig var skuespiller/danser og blev kendt som Solveig Oderwald-Lander. De blev skilt i begyndelsen af 1932, hvor Hans Aage gifter sig i Aarhus samme år med Valborg Bolette Thora Andersen (1887-1973).
Hans Aage og Valborg var bosat i Aarhus under 2. Verdenskrig og her må han have været venligt indstillet overfor tyskerne, for ifølge "De Frie Danske" nr. 8 juni 1943 2. årgang side 12, gik Odervald-Lander med Nazi-mærke i guld på vesten.
I dagspressen via Mediestream har jeg fundet at Hans Aage var nervøs for at lide samme skæbne som broderen og derfor blev han af hans tyske venner anbragt i Frøslev-Lejren, hvor han levede som ingeniør Aksel Nielsen. Den 3. maj 1945 pakkede han sine kufferter og forsvandt i bil fra lejren. Efter befrielsen meldte han sig selv til politiet men bluffede politiet med sin skuespillertalent, og bedydede sin uskyld og deltagelse under krigen.
Hans Aage blev kendt skyldig ved særretten i Aarhus fredag den 4. oktober 1946 for værnemageri. Han fik 60 dages fængel, straffen ansås for udstået ved varetægtsarresten. Han fik konfiskeret en ulovlig fortjeneste på kr. 3.613 for salg af maskiner til tyskerne ved Frøslev-Lejren, og han frakendes valgret og valgbarhed i fem år. Han blev dog frikendt for landsforræderi. Under retsagen påstod Hans Aage at han blev presset af broderen. Jeg har tillige fundet at han var leder indenfor den nazistiske kamporganisation "Landstormen", men dette har jeg endnu ikket fået bekræftet.
Hans Aage medvirkede ved de københavnske scener i Tivoli 1913-1914 og Fønix 1915 og i Vennelyst-revyen i 1918. Fra 1924 til 1934 var han kunstnerisk leder af Kasino, Aarhus. Derefter var han skuespiller i Vennelyst og senere forretningsmand.
Hans Aage var en feteret tenor og fra 1913 til 1925, og han indspillede en del plader. Første udgivelser var hos ”HMV”, siden ”Pathe” og de sidst og flest udgivelser var hos ”Odeon”. Det blev kun til en udgivelse for ”The Gramophone”.
Information om indspilninger m.m. er fundet på www.the-discographer.dk.
Hans Aage døde af blindtarmsbetændelse på Aarhus kommunehospital og blev begravet Solbjerg kirkegård, Frederiksberg.
Karen Oderwald-Lander (1888-1918) blev født i Køng.
Karen var et musikalsk vidunderbarn og var barnebarn af den musikalske Handskemager i Roskilde Hans Nicolai Lander (1821-1903), der altid gik med en stemmegaffel i lommen. Det var ved tilbagetoget fra Dannevirke at Hans Nicolais broder malermesteren Johannes Edvard Julius Lander (1830-1911) sang frejdigt og kækt, med høj klar stemme, som kunne høres gennem rækkerne. Johannes var også bosat i Roskilde og det var her han søgte og fik tildelt Erindringsmedaljen for deltagelse i krigen 1864 (læs mere om medaljen). Karen voksede op i en familie og hjem fyldt med musik og sang. Ifølge et interview i avisen København i 1909 begyndte Karen at spille klaver i en alder af blot tre år. Som fem-årig begyndte hun hos Hornemans Musikinstitut. Da hun var otte år blev hun af professor Christian Frederik Emil Horneman (1840-1906) præsenteret for Edvard Grieg (1843-1907), som hans mindste, men mest begavede elev.
Karen kom siden på musikkonservatoriet, hvor hun havde professor Viggo Emil Bielefeldt (1851-1909) som lærer og hun blev siden uddannet operasangerinde. Ifølge avisen Dannebrog havde Karen sin debutkoncert den 2. februar 1909 i musikkonservatoriets sal, hvor hun fik gode anmeldelser for hendes fine stemme. Ifølge avisen Aftenbladet december 1913 skrev hun efter fire sæsoner ved Det kgl. Teater en fem-årig kontrakt med Operaen i Mannheim.
I perioden hvor hun var i Tyskland, optrådte hun om sommeren ved Tivoli-koncerter.
I sommeren 1916 ankom Karen til København den 3. juli fra Mannheim. Hun gav sommerkoncert den 14. samme måned. Den 12. oktober ser det ud til at hun havde sidste koncert i Casinos koncertsal, før hendes afrejse tilbage til Tyskland.
I et interview med Issefjordposten i marts 1917 fortæller Karen at hun er kommet hjem til Danmark ved juletid 1916 efter 3 år i Tyskland, hvor hun boede sammen med moderen. Karen fortæller at hun i Mannheim optrådte som gæst i "Traviata" og at publikum var ellevilde og at hun fik 21 fremkaldelser. I de tre år i Tyskland instuderede hun nogle og tyve store operapartier. Partiet Philine i "Mignon" måtte hun indøve på blot seks dage og i "Die toten Augen", hvor Karen selv havde partiet "Rebekka" måtte hun indøve "Maria Magdalenas" parti på under én dag, da den oprindelige sangerinden meldte frafald. Karen øvede 2½ time om natten med prøve den næste formiddag og sang så begge partier om aftenen. Karen høstede god kritik den næste dag. Karen havde fået fristende tilbud fra Berlin, Wien og Amerika, men savnede at synge for sit danske publikum. Da hun fik et svimlende gagetilbud fra direktør Holger Rasmussen skrev hun kontrak med Casino for sæsonen 1917, dvs. kun én sæson. Kort før afrejsen fra Mannheim havde Karen fået et tilbud fra Hof-Operaen i Karlsruhe for sæsonen 1918, hvilket hun ikke havde taget stilling til.
Hun havde en meget lovende karriere foran sig, men døde blot 30 år gammel af Den Spanske Syge. Sygdommen angreb nyrerne og lægerne anså en operation som eneste mulighed. Den 19. oktober 1918 bringer Roskilde avis en notits at Karen efter længere tids rekonvalescens i Roskilde, i nær fremtid kan genoptage sit kunstneriske arbejde. Dette skete dog aldrig for blot 5 dage senere døde Karen efter operationen. Begravelsen blev holdt i Roskilde domkirke og domprovst Martensen-Larsens tale ved båren vakte stort påstyr da han påtalte at selvom der kunne siges mange smukke ord om afdøde og hendes kunst, var hun en synderinde for Gud. En nær ven og musikkollega af Karen var Fini Henriques søn Johan Fini Henriques, som bl.a. spillede Schuberts Ave Maria på orglet. Et gribende øjeblik for alle. Kisten blev båret ud mens operasanger Fønss sang "Dejlig er Jorden".
Karen må have dannet par med Christian Toftbo (1883-) for han står på taksigelsen efter Karens begravelse. Ifølge kirkebogen døde Karen som frøken. MEN. Knap 3 uger før Karens død, fødte hun en pige Marie Karen Oderwald Toftbo (1918-1990) i Roskilde. Ved Maries indskrivning i kirkebogen står: "Selverklæret barnefader Christian Marius Hansen Toftbo". Årsagen til domprovstens skarpe tale ved begravelsen var, at Karen fødte et barn uden for ægteskab og ud fra datidens kirkelige syn var en synderinde for Gud. Karens rekonvalescens i Roskilde var at føde sit barn i stilhed og uden for offentlighedens søgelys, for derefter at vende tilbage til Det kgl. Teater. Dette skete dog aldrig da hun efter fødslen fik Influenza (Den Spaske Syge) og døde. Se Karens koncertkalender her.
Christian Marius Hansen Toftbo og datteren Marie Karen har jeg fundet boende i København i folketællingen 1921 og 1925. Christian har muligvis giftet sig siden, for han er fundet sammen med Eleanor Antonie Hansen Toftbo, hvor de rejser med m/v. Paraguay fra København til New York i 1955. Om Marie Karen har giftet sig er usikkert.
Karen har indspillet flere LP'er. Se mere info på www.the-discographer.dk.

Ernst Nicolaj Oderwald-Lander (1890-1944) var skuespiller, sekretær hos Nordisk Film og siden kriminaloverbetjent først hos politiet og sidst hos statspolitiet. Ernst giftede sig i 1918 med Anna Marie Hansen (1890-). Først var de bosat i København, men flyttede siden til Viborg, Ålborg og sidst fundet i Aarhus i 1935. Ifølge ”De Frie Danske” – maj 1943 Nr. 7 var Ernst medlem af DNSAPs fraktion. Ifølge Information – 13. oktober 1944 Nr. 306 var Ernst en berygtet nazist, stikker og samarbejdede med Schalburgkorpset. Han opholdte sig i København efter den 19. september 1944, da han ikke turde vise sig i Aarhus mere. Han blev fundet dræbt på hjørnet af Fredericiagade og St. Kongensgade i København af tre nakkeskud. Alle papirer var fjernet på nær hans politiskilt. Ifølge den Illegale presse skulle Ernst have været medvirkende til Kaj Munks død i begyndelsen af 1944. Det er dog uvist om han har kunnet levere et troværdigt alibi for at bevise sin uskyld. Det ser ud til at Ernst har haft et tæt samarbejde med tyskerne, hvorfor han måtte lade livet.
Ernst døde i København, men hans bopæl var i Strandparken, Aarhus. Da man fandt ham på hjørnet af Fredericiagade og St. Kongensgade blev han kørt til Københavns Kommunehospital, og begravet på Garnisons kirkegården i København knap en uge senere.

Minna Marie Arge Oderwald-Lander (1916-1986) var sanger og operasangerinde. I 1916 blev Minna født af Helga Helene Vilhelmine Arge på Rigshospitalet. Der er ingen fader nævnt ved fødslen. Helga bor hos Johannes Oderwald-Lander i perioden for undfangelsen, men flytter til anden adresse, hvor hun er registreret ved fødslen. Ifølge folketællingen 1921 er Helga husbestyrinde hos Johannes og her er Minna med. I folketællingen 1925 er Helga fraflyttet adressen. Minna blev adopteret af Johannes i 1924, hvor hun får hans efternavn Oderwald-Lander. Angiveligt er Johannes biologisk far til Minna. Minna døde uden efterkommere i Gentofte. Der var en aldersforskel på 29 år mellem Johannes og Helga.

 
Bernhard August Lander (1863-1942) Oldebarn af Adam F. Lander
Bernhard var nummer otte i børneflokken af ni og broder til førnævnte Johannes. Bernhard var uddannet guldsmed ligesom den ældste broder Hans Georg Lander (1849-1944) og ifølge folketællingen 1880 boede han i Kalundborg, hvor han var i guldsmedelære. Hans Georg var Løjtnant og boede i Helsingør, hvorfra han flyttede til Kalundborg i 1875. Han blev gift i 1876 med Marie Emilie Margrethe Hansen (1849-1923) fra Helsingør. Hans Georgs guldsmedeforretning lå i Kordilgade 9, som ses her til venstre. Billedet er taget i 1892 og Hans Georg står i døren. Han var medlem af byrådet fra 1888 og blev den sidste borgmester (1914-1918), som var udnævnt af kongen. I folketællingen af 1925 er han skatteinspektør. De fik en datter Marie (1877-), som giftede sig i 1897 med direktør Vilhelm Nicolai August Schmidt (1873-).
- - - o - - -
Bernhard blev gift i 1895 i København med Rosa Stevnsborg (1870-1924) og de fik følgende to børn.
Rigmor Stevnsborg Lander (1898-1984) blev i 1924, lidt over 4 måneder efter moderens død, gift i København med dommerfuldmægtig Kristian Jensen (1899-1989). De fik 4 sønner. Indtil 1948 var de bosat i Søborg.
Harald Bernhard Alfred Stevnsborg Lander (1905-1971) som var solodanser, balletmester og koreograf.
Som barn elskede Harald musik. Hans barndomsminder fra når han var på besøg hos sin onkel og kusine, var at når den voksne kusine (Karen Oderwald-Lander) sang, gemte den lille Harald sig under flyglet.
Ifølge Haralds bog ”Thi kendes for ret-?” var han til optagelsesprøve på Det Kgl. Teater i foråret 1913 og skulle begynde det følgende efterår i august. Desværre kom der sygdom i vejen, som gjorde at han først kunne begynde i slutningen af december.
Ifølge samme bog døde moderen af Den Spanske Syge i 1924, hvilket ikke er korrekt. Den Spanske Syge skyldtes et influenzavirus (H1N1), der ligner den fugleinfluenza, der spredtes i Asien i begyndelsen af 2000'erne. Den Spanske Syge hærgede Danmark og resten af Verden i 1918. På Rosas dødsattest står dødsårsag ”Bronchopneumonia”, som er lungebetændelse – en betændelsesproces, der omfatter både Bronchier og Lungevæv. Moderen døde da Harald var godt og vel 19 år og ikke før hans 18 års fødselsdag, som Harald skriver i bogen.
I 1927 fik han orlov fra Det Kongelige Teater og tog på studierejse til New York og kom først hjem i 1929. Han blev udnævnt solodanser på Det Kongelige Teater den 18. juni 1929 og udnævnt balletinstruktør den 19. april 1931. Han var balletmester samme sted fra 1932-1951.
I september 1940 blev Harald angivet af nogle kollegaer til Tyskerne som værende jøde. Det var for at få ham væk som balletmester fra Det Kongelige Teater. Han fik derfor en erklæring fra Personalhistorisk Institut om at hans slægt ikke var af jødisk afstamning. Harald tog afstand til tyskerne under krigen, hvilket han hentyder til i bogen ”Thi kendes for ret-?”. Harald var ikke direkte modstandsmand, men havde en stærk holdning til tyskerne. Haralds arbejde hos Det kongelige Teater endte i 1951 med en skandale, som tog hårdt på Harald. Han blev frifundet i den ene del af sagen. Læs mere om skandalen i ”Thi kendes for ret-?”
Harald blev fransk statsborger i 1955 og var chef for Den Store Opera i Paris fra 1952-1963.
Harald blev gift 5 gange.
1. ægteskab; med Esther Maja Jørgensen (1902-1995) blev indgået i New York i 1927.
2. ægteskab; med Margot Ella Florentz Gerhard (1910-) blev indgået i København i 1932.
3. ægteskab; med Lily Laybourn Carstensen (1918-) blev indgået i København i 1945.
4. ægteskab; med Toni Pihl Petersen (1931-1985) blev indgået i Vangede i 1950.
5. ægteskab; med Lise Gateau (1935-) blev indgået i Paris i 1965.
Harald døde og blev begravet i København i 1971.
Info hentet fra bogen: ”Thi kendes for ret-?” af Harald Lander.
Info hentet fra bogen: ”Mester - Historien om Harald Landers” af Erik Aschengreen.
5 år efter Rosas død gifter Bernhard sig i København, i en alder af 66 gift med den 30-årige Carla Eleonora Petrea Andersen (1899-). Efter Bernhard død giftede Carla sig i 1947 i København med Chauffør Jørgen Marius Pedersen (1894-).
 
Johannes Peter Arent Jess Lander (1871-1961) Oldebarn af Adam F. Lander
Johannes var nummer tre i en børneflokken af tre. Han var kgl. tegner i ingeniørkorpset. I 1900 giftede hans sig i København med musiklærerinde Caroline Christine Elisabeth Lützhøft (1876-1951). Johannes og Caroline fik ingen børn. Efter Carolines død giftede Johannes sig i 1953 i København med Margrethe Inger Marie Søemod (1886-1963).
De sidste mange år boede Johannes i Kanslergade 1 i København.
Johannes har interesseret sig for slægtsforskning for han var forfatter til bogen ”Slægten Lander i Danmark” udgivet i 1915. I bogen skriver Johannes at hans hustru Caroline er født i 1877. Det korrekte årstal er dog 1876.
 
Anna Elfrida Lander (1884-1928) Tipoldebarn af Adam F. Lander
Anna blev født i Ålborg, og hendes forældre var ikke gift.
Annas far var glarmestersvend Peter Georg Lander (1861-1939) fra København, som via militæret var i Ålborg i den periode. Om Annas forældre mødte hinanden i Ålborg er tvivlsomt, da Peter ifølge lægdsrullen mødte i Ålborg den 31. marts 1884 knap ½ år får Annas fødsel. En mulighed er at Annas mor kunne være fulgt efter Peter til Ålborg for at være sammen med ham der. Efter Ålborg flyttede Peter tilbage til København og her betalte han børnebidrag til Annas mor. I 1891 flyttede Peter til Næstved, hvor han overtog en glarmesterforretning i 1893. På billedet til venstre er det huset med den lyse/solbeskinnede gavl, op mod Hotel Vinhuset. I 1895 giftede han sig med Egedia Johanne Judith Hansen (1873-1932) og de fik to piger:
Oda Soffy Helene Lander (1896-1973) som i 1920 giftede sig med Peder Christian Resdal (1889-1954), der var urmager/guldsmed i Rødby. De fik fem børn.
Ellen Astrid Lander (1898-) som i 1924 giftede sig med Henry Theobald Lyre (1897-), der var redaktør og indehaver af et reklamebureau. De fik tre børn.
Efter Egedias død flyttede Georg til Rødby for at være i nærheden af datteren Oda.
Annas mor var Frida Othilia Müller (1859-), som var født i Helsingør og hun flyttede til København i 1888 og blev gift i 1895 med Ernst Charles Nikolaj Jennerjahn (1856-1900). De fik en datter Augusta Emilie Louise Jennerjahn (1895-1916).
- - - —o - - -
Anna flyttede til København i 1900 og ifølge folketællingen fra 1906 og derefter var hun skuespillerinde. Det kan nævnes at hun har arbejdet på Apollo Teatret og Sønderbro Teater.
Anna fik sønnen Carl René Hinz (1912-1987) og da Anna var ugift fik Carl René moderens efternavn. Angiveligt er faderens navn ikke nævnt ved fødslen, men er tilskrevet senere, sandsynligvis ved forældrenes vielse i 1922, hvor Carl René får efternavnet Hinz. Her står udlagt barnefader Carl August Thorvald Hinz (1869-1926). Carl August var også skuespiller. De mødte hinanden angiveligt på teatret og Anna blev gravid. Anna var Carls elskerinde og der gik en del år før Carl hustru opdagede det, hvorefter hun smed ham på porten.

Før Carl August blev skuespiller var han cigarsorterer og i en årrække møbelhandler. Han blev gift i 1892 med Christine Mathilde Larsen (1861-) der arbejdede som sufflør på Sønderbro Teater. De fik fire børn sammen og i 1921 blev de skilt. Christine fødte en datter i 1885, med en ukendt fader, som også kaldte sig Hinz. Om hun blev adopteret af stedfaren Carl August har jeg ikke fundet.
Carl August medvirkede i flere spillefilm. Han døde pludseligt på en markvej ved Hvidkildevej, formentlig af hjerteslag. Anna døde af en blodprop.
Carl René Hinz bliver uddannet lærer. Han blev gift med Inger Margrethe Bjørklund (1915-1994) og de fik tre børn. Carl René havde også kunstneriske evner og spillede glimrende klaver. Som pensionist lærte han at spille harmonika af sin søn, og blev harmonikalærer på aftenskolen i Roskilde. Af Carl Renés børn blev denne ene søn uddannet organist og arbejde i en del år i Dragør kirke og fik 2 sønner hvoraf den ene blev pianist. En familie med kunst og musik i blodet i mange generationer.
 
Erik Emil Martin Bencke (1910-1994) Tipoldebarn af Adam F. Lander
Erik var søn af Carl Johan Emil Bencke (1877-) og Anna Augusta Viktoria Johansen (1882-) der blev gift i København i 1908. Eriks forældre flyttede til USA og de er sidst fundet i Danmark i folketællingen 1911 boende i Gammel Kalkbrænderivej, København.
Erik er uddannet tegner hos maleren Folmer Bonnén og på Academy of Art Advertising, San Francisco, USA. Efter ansættelse hos Gutenberghus og Politikens tegnestue oprettede han eget reklamebureau i 1937. Fra 1951 havde han egen tegnestue. Han har f.eks. tegnet en mængde julekort samt vittighedstegninger til aviser og blade. Han var den første der i 1987 modtog ”Cross Prisen”, Danske Bladtegneres ærespris.
Erik blev gift i 1935 i Tårnby med Kirsten Nielsen (1916-). De fik tre børn og blev angiveligt skilt omkring 1955. Erik blev boende i boligen i Gentofte og blev formodentligt gift med Ellen Juel omkring 1955.
 
Eli Edna Ester Vetter (1915-) Tiptipoldebarn af Adam F. Lander
Eli var datter af kelner Johannes Holger Vetter (1893-) og Ester Maria Roos (1896-1962). Hun blev gift i 1938 i København med Einar Munck (1908-1983). Einar var dansk Militærflyver men kunne ikke begå sig i de kredse. Den 9. april 1940 meldte hans sig til tjeneste hos tyskerne og blev siden Gestapo-agent og stikker. Under krigen var han medlem af det danske nazistparti og reklamemand. Han henvendte sig til det tyske broderpartis udlands organisation for at lande en aftale om udlejning af Ufa's film i Danmark. I følge det illegale blad "De Frie Danske" faldt Einar i unåde i 1942 og blev sendt til Kiev i Ukraine for at drive filmvirksomhed. I ”De Frie Danske”– juni 1943 Nr. 8 er han vendt hjem til Danmark, og har givet et interview, hvor han har indset at tyskerne udnyttede ham samt at han har vendt nazismen ryggen.
Ifølge Information – 14-15. maj 1944 Nr. 274 er det Einars familie der ejede Stjerne-Radio i Istedgade, som var hårdt ramt af Gestapo. To af Einars brødre opholdte sig i Sverige og én tredje var i Vestre Fængsel. Selv arbejdede Einar hæderligt som fisker i Esbjerg. Eli og Einar fik 4 børn. Han var siden bosat i Helsingør.
Eli var barnebarn af Dagmar Christine Vilhelmine Lander (1865-) og Reinholdt Ferdinand Vetter (1860-1920). Reinholdt var bagersvend, stationskarl, konduktør og portør ved Statsbanerne. De fik 18 børn på 24 år.
 

Mangler Info

Er der nogen der ligger inde med ydereligere information som kan belyse disse personer liv yderligere modtager jeg dem gerne.
Specielt information om
  • Yderligere information om Philip Adolph Julius Lander som efterkommere osv. Gerne billede.
  • Yedrligere information om Kaj Hillar Lander og hustru. Gerne billede.
  • Yderligere information om Ernst Nicolaj Oderwald-Lander og hans medvirken under 2. Verdenskrig. Gerne billede.
  • Yderligere information om Minna Marie Arge Oderwald-Lander.
  • Yderligere information om Marie Karen Oderwald Toftbo og evt. Kjeld fra dødsannoncen.
  • Yderligere information om Bernhard August Landers forretning/værksted i Kompagnistræde 23. Evt. billede fra dengang.
  • Yderligere information om Erik Emil Martin Bencke samt efterkommere osv.
  • Yderligere information om Einar Munck samt efterkommere osv.
Tag gerne kontakt via kommentarfeltet. Skriv i kommentarfeltet om kommentaren skal forblive skjult, da alle kommentarer skal godkendes før de vises.

Billedmateriale

Billede af papirklip af Adam Friderich Lander og hustru - Fra bogen "Slægten Lander i Danmark"; 1915.


Billede af farmor og Bent Bentsen fra mine forældre.



Foto af Horsens Statsfængsel (Straffeanstalten) omkring 1900.
Foto udlånt med tilladelse af © Fængselsmuseet, Horsens Museum.

Billede af Johannes Oderwald-Lander er lånt fra bogen ”Dansk Forfatterforening 1894-1919” udgivet af Gyldendal Boghandel – Nordisk Forlag 1919.


Billede af forside til sangen "Mit kære Kjøbenhavn".
Node med tekst kan lånes på www.bibliotek.dk


Billede af Karen Oderwald-Lander lånt af Det Kongelige Bibliotek: www.kb.dk




Taksigelsen er fundet i Berlingske, Politiken og Avertissements tidende den 6. november 1918 på MEDIESTREAM www.statsbiblioteket.dk

Billede af Christian Marius Hansen Toftbo er fundet på MyHeritage.com



Billede af Hans Aage Oderwald-Lander lånt af Det Kongelige Bibliotek: www.kb.dk




Billede af Nazi-mærke i guld lånt af Wikipedia: https://en.wikipedia.org/



Billede af Minna Oderwald-Lander lånt af Musikmuseet - Nationalmuseet




Billede af Kordilgade 9, Kalundborg udlånt med tilladelse fra Kalundborg Lokalarkiv: http://kalundborg-lokalarkiv.dk/



Billede Hans Georg Lander udlånt med tilladelse fra Kalundborg Lokalarkiv: http://kalundborg-lokalarkiv.dk/



Billede af Bernhard og Harald Lander er lånt fra bogen ”Mester – Historien om Harald Lander” af Erik Aschengreen. Atelier Moderne (Marius Christensen) – Harald Landers Arkiv, Håndskriftsamlingen, Det Kongelige Bibliotek.


Billede af Rosa Lander, Rigmor Lander og Harald Lander er lånt fra bogen ”Mester – Historien om Harald Lander” af Erik Aschengreen. Atelier Moderne (Marius Christensen) (Privateje).


Billede af Anna Elfrida Hinz født Lander & Carl René Hinz er lånt med tilladelse fra familien.




Billede af Vinhusgade, Næstved er udlånt med tilladelse af NæstvedArkiverne.


Billede af Carl August Hinz er lånt med tilladelse fra familien.



Billede af Erik Emil Martin Bencke lånt med tilladelse fra Per Sørensen: http://piaper.dk



Postkort tegnet af Erik Emil Martin Bencke lånt med tilladelse fra Per Sørensen: http://piaper.dk




Billede af Einar Munck lånt af Peter Birkelund.




Billede af Stjerne-Radio vises med tilladelse fra Paul Hartvigson: https://byvandring.nu/
 
2 Kommentar:
Chris Lander
#1
Onsdag - 13 Juni 2018 12:36
Fremragende arbejde Michael. Der er rigtigt mange detaljer med, som jeg ikke har kendt til. Du har været ret flittig!
René Aagaard
#2
Fredag - 15 Juni 2018 8:15
Kære Michael!<br /> <br /> Flot, flot arbejde! Jeg kan godt forstå, din fascination - da du først gik i gang!<br /> <br /> Jeg har kopieret Karen og Aage afsnittene og bruger dem i mine diskografier på <br /> www.the-discographer.dk med henvisning til din blog.<br /> <br /> Med tak og venlig hilsen<br /> <br /> René
Skriv en kommentar
* Gentag koden
Very catpcha image
* - Påkrævende felter
Ældste poster Hjem Nyeste poster
Top